Hvorfor Spa?

Siden stenalderen har mennesker fundet på at bruge naturlige kilder, søer og vandløb i behandling og lindring af diverse lidelser. Mennesker begyndte tidligt at bygge bade og badeanstalter for at kunne udnytte den gavnlige virkning af vandterapi i forskellige former.
Byen Spa i Belgien, der allerede i Romertiden havde en badeanstalt med helbredende bade har lagt navn til visse former for behandling med vand. Spabadet med vandmassage er én af dem.

Gennem tiderne er der blevet lavet en del undersøgelser af badets gavnlige virkninger. Én af de første fordele der peges på er smertebekæmpelse. Fra det gamle Ægypten, Island og Japan til indianske stammer, har varme kilder været brugt til dette formål. Det moderne spabad med termostat og varmelegeme holder vandtemperaturen i det interval, der giver mest gavn og får muskler og led til at slappe af. Hævninger og stresssymptomer påvirkes også i gavnlig retning.
I dag er der mange der bruger spabadet til at forkæle sig selv eller en man holder af.